Verdensborgerskab
I Agenda 21's ånd som "et dynamisk program" bestemt til "i tidens løb at udvikle sig i lyset af ændrede behov og omstændigheder," [1] fremsætter Bahá'í International Community følgende forslag: For at inspirere verdens folk til at kæmpe for bæredygtig udvikling bør de undervisningsprogrammer og de folkebevidsthedskampagner, som Agenda 21 opfordrer til, støtte idéen om VERDENSBORGERSKAB.
New York, USA
14-25 June 1993
Vision om verdensborgerskap
Når verdenssamfundets iværksætter implementeringen af Agenda 21 bliver den største udfordring at frigøre de enorme økonomiske, tekniske, menneskelige og moralske ressourcer, der kræves til bæredygtig udvikling. Disse ressourcer vil kun blive frigjort, når verdens folkeslag efterhånden udvikler en dyb følelse af ansvarlighed for jordens skæbne og for hele den menneskelige families velfærd.
Denne ansvarlighed kan kun komme gennem godtagelse af menneskehedens enhed og vil kun kunne støttes af en forenende vision om et fredeligt, velstående verdenssamfund. Uden denne globale etik vil folk være ude af stand til at blive aktive, konstruktive deltagere i en verdensomspændende bæredygtig udviklingsproces. [2]
Mens Agenda 21 giver en uundværlig ramme for videnskabelig viden og teknisk know-how til implementering af bæredygtig udvikling, inspirerer den ikke til personligt engagement i en global etik. Dette betyder ikke, at etik og værdinormer blev overset under UNCED processen (United Nations Conference on Environment and Development). Opfordringer til at antage forenende værdinormer hørtes under hele processen fra statsoverhoveder til FN embedsmænd, repræsentanter fra ikke-statslige organisationer og enkeltpersoner. Især blev idéerne om "enhed i mangforldighed""verdensborgenskab" og "vor fælles menneskehed"anråbt for at tjene som etisk grundlag for Agenda 21 og Rio Deklarationen.[3]
Verdenssamfundet er således allerede kommet til en grundlæggende enighed om behovet for en global etik for at give liv til Agenda 21. Vi foreslår at ordet verdensborgerskab bliver taget i brug for at kunne omfatte den konstellation af principper, værdinormer, holdninger og adfærd, som verdens folk må tilslutte sig, hvis bæredygtig udvikling skal kunne realiseres.
Verdensborgerskab begynder med godtagelse af den menneskelige families enhed og af nationernes indbyrdes samhørighed på "jorden, vores hjem". Mens begrebet fremmer en fornuftig og legitim patriotisme, understreger det også en mere omfattende loyalitet, en kærlighed til menneskeheden som et hele. Det indebærer imidlertid ikke opgivelse af legitim loyalitet, undertrykkelse af kulturel mangfoldighed national autonomi og ikke heller gennemtvingelse af ensartethed. Dets adelsmærke er "enhed i mangfoldighed". Verdensborgerskab omfatter principperne om social og økonomisk retfærdighed i staterne såvel som staterne imellem; beslutninger taget uden modsætninger på alle samfundets niveauer; kønnenes ligestilling; racemæssig, etnisk, national og religiøs harmoni, og vilje til at ofre sig for det fælles bedste. Andre facetter af verdensborgerskab - som alle fremmer menneskets ære og værdighed, forståelse, venskab, samarbejde, pålidelighed, medfølelse og et ønske om at tjene - kan udledes fra det, der allerede er nævnt. Nogle få af disse principper [5] er blevet udtrykt i Agenda 21 - de fleste er mærkbart fraværende. - Desuden gives der ingen samlet idéramme, gennem hvilken de kan harmoniseres og udbredes.
Det at støtte verdensborgerskab er en praktisk strategi til fremme af bæredygtig udvikling. Så længe som uenighed, fjendskab og provinsialisme karakteriserer de sociale, politiske og økonomiske relationer mellem staterne, kan et globalt, bæredygtigt udviklingsmønster ikke skabes.[6] For mere end et hundrede år siden gav Bahá'u'lláh følgende advarsel: "Menneskehedens velfærd, dens fred og tryghed vil ikke kunne opnås medmindre og førend dens enhed er fast etableret."Kun på et fundament af ægte enhed, harmoni og forståelse blandt verdens forskellige folkeslag og nationer kan et bæredygtigt globalt samfund etableres.
Vi anbefaler derfor, at verdensborgerskab bliver et skolefag over alt, og at menneskehedens enhed - det bærende princip i verdensborgerskab - til stadighed bliver forfægtet i alle lande.
Idéen om verdensborgerskab er ikke ny for verdenssamfundet. Det bliver både antydet såvel som tydeligt fremsat i en mængde FN dokumenter, chartrer og aftaler, ligesom i de indledende ord i selve FN chartret: "Vi De forenede Nationers folk..."Det bliver allerede støttet over hele verden på tværs af kulturerne gennem forskellige NGO'er, akademikere, borgergrupper, kunstnere, undervisningsprogrammer og medierne. Disse bestræbelser er væsentlige men bør kraftigt forstærkes. En omhyggeligt planlagt langtidskampagne for at støtte verdensborgerskab, som involverer alle samfundets sektorer - lokale, nationale og internationale - må sættes igang. Den skal forfølges med al den energi, det moralske mod og den overbevisning, som De forenede Nationer, dets medlemstater og alle beredvillige partnere kan mønstre.
Støtte til verdensborgerskab
Det følgende forslag til en kampagne for at fremme verdensborgerskab [7] passer naturligt ind i rammen for en reorientering af undervisning, folkelig bevidsthed og uddannelse henimod bæredygtig udvikling, som præsenteres i kap. 36 i Agenda 21.
Undervisning
Undervisning, formel såvel som uformel, er utvivlsomt den mest effektive måde at skabe de værdinormer, holdninger, adfærdsmønstre og færdigheder, der vil gøre verdens folk i stand til at handle i jordens og hele menneskehedens interesser på lang sigt. [8] De forenede Nationer, regeringer og undervisningsorganer bør søge at gøre princippet om verdensborgerskab til en del af den almene undervisning for alle børn.
Detaljerne i undervisningsprogrammer og aktiviteter, som inkluderer dette princip, vil variere en hel del inden for den enkelte nation såvel som nationerne imellem. Hvis imidlertid verdensborgerskab skal forstås som et universelt princip, skal alle programmer indeholde visse fælles aspekter. Baseret, som de er, på princippet om menneskeslægtens enhed, skal de opdyrke tolerance og broderskab, nære forståelse for rigdommen i og betydningen af verdens forskellige kulturer, religiøse og sociale systemer og styrke de traditioner, der bidrager til en bæredygtig verdenscivilisation. De bør undervise i princippet om "enhed i mangfoldighed"som nøglen til styrke og velstand for både nationer og verdenssamfundet. De bør etik etik om tjeneste for det fælles bedste og formidle en forståelse af både rettigheder og ansvarlighed ved verdensborgerskab. Disse programmer og aktiviteter bør bygge på landets positive bestræbelser og understrege de konkrete successer samt indeholde modeller til racemæssig, religiøs, national og etnisk enhed. De bør understrege betydningen af FNs fremme af global samarbejde og forståelse, de universelle mål og programmer, den umiddelbare relevans for verdens folk og nationer samt den rolle det i stadigt større omfang må påtage sig i vores verden, der stadig bliver mindre.
Inden en kampagne for at støtte verdensborgerskab bliver sat igang, skal der nødvendigvis udvikles og aftales en fælles forståelse af tanken. Kommissionen for bæredygtig udvikling kunne nedsætte et særligt udvalg eller arbejdsgruppe til at begynde udvikling af retningslinjer for verdensborgerskab og forslag til at indarbejde dette princip i allerede eksisterende formelle og uformelle undervisningsprogrammer. Alternativt kunne Kommissionen søge hjælp hos the High Level Advisory Board (Højniveau rådgivningsrådet) for bæredygtig udvikling eller the Inter Agency Committee for bæredygtig udvikling. FN sekretariatet kunne også vælge at nedsætte en verdensborgerskabsenhed, i lighed med Fredsstudieenheden. (Peace Studies Unit) for at udvikle disse retningslinier og koordinere denne systemomfattende undervisning i verdensborgerskab. Hvilken vej, man end vælger, skal denne opgave gives høj prioritet.
Verdensborgerskab vil let kunne indarbejdes i alle de aktiviteter, der er foreslået i kap. 36.5 i Agenda 21 for reorientering af undervisning henimod bæredygtig udvikling. Nogle få eksempler:
- Nationale rådgivende organer/rundborde (36.5.c) bør lette indarbejdelsen af verdensborgerskab i undervisningsprogrammerne i landet. Videre- og efteruddannelsesprogrammer for alle lærere, administratorer, pædagoger og andre (36.5.d) bør indarbejde princippet om verdensborgerskab i deres programmer. Undervisningsmaterialer om bæredygtig udvikling udgivet af FN kontorer såvel som undervisningsmaterialer om De forenede Nationer bør fremme ideéen om verdensborgerskab (36.5.g).